Østrig - onsdag den 29. december 2004


Salzburg og hjemrejse

Tilbage

Erling agerede atter chauffør for Alex ned til bageren. Til forskel fra dagen i forvejen var der masser af liv i lejligheden, da Alex vendte retur med morgenbrød.

Kl. 8:45 tog Gitte og Hans afsked med Gross Sonnberg. De gik ned til Gries by, hvorfra de ville tage bussen ind til Zell am See. Susanne kørte med baggagen og resten af selskabet og alle mødtes samtidig ved banegården i Zell am See, hvor vi tog afsked med vores gæstfrie værtinde.

Der var masser af plads i toget mod Salzburg og vi kunne koncentrere os om at nyde den flotte, bjergrige natur.

I Salzburg finder vi opbevaringsbokse til vores baggage og snart var vi på vej mod byens gamle bydel, som vi havde hørt var en tur værd. Her var mange smalle gyder med butikker, vekslende med åbne pladser og markeder. Et sted var der anrettet en skøjtebane med fine gamle bygninger som omgivelser. Hér kunne vi sagtens have brugt mere tid...

Frokosten blev indtaget på en kinesisk restaurant i en lille gyde. Rent guf.

Hen på eftermiddagen begyndte vi at gå tilbage mod banegården og toget holdt allerede på perronen på trods af, at vi kom næsten en time før afgang. Ved 5-tiden var der afgang mod Munchen og ligesom turen nedad kunne vi stille urene efter togene. Meget præcist ankom vi til München og meget præcist tog vi afsked med Múnchen igen.

På hjemturen lykkedes det os at holde en mere passende temperatur men det blev alligevel en forholdsvis urolig nat for de fleste af os. Kl. 7:30 var vi i Kolding, hvor vi tog afsked med Gitte og Hans. Med tog fortsatte vi til Fredericia.

Så var den juleferie overstået! Det var en dejlig ferie i rolige omgivelser. Vi kunne godt have brugt lidt mere godt solskinsvejr, så bjergene i Østrig rigtig kunne blive vist frem men der var appetit til at et besøg i Østrig en anden gang - gerne om sommeren!

1
2
3
4
5
6
7
8